¡Tag del i Green Streets!

Hvem:
Alle kan i princippet være med: Hvis du synes du og din forretning/forening kan og vil bidrage til at gøre byen mere grøn, lækker, bæredygtig, underholdende og spændende, så er du den partner vi har brug for. Deltag, opbyg nye fællesskaber, lad os komme i gang!

Vi siger især velkommen til:

  • Lokale producenter af økologiske/biodynamiske/regenerative/permakultur urter, grøntsager, kød, fisk, ost, drikkevarer, mv.
  • Designere, kunstnere og andre med kreative tilgange til bæredygtige løsninger og en grønnere fremtid...
  • Alle former for genbrug/opbrug/lopper og ting, som er gratis. Smid ikke noget væk, giv det nyt liv!
  • Foreninger, som vil være med til at skabe fællesskaber og hyggelige lørdagsoplevelser. Det kan være alt fra fællesspisning, børneloppe-marked, levende musik til kagekonkurrencer og alt muligt andet...

Hvad koster det at udstille?
Det er gratis for medlemmer at stille en stand op. Medlemsskab koster 150 kr. for et år.

Hvordan gør jeg, hvad kan jeg, hvad må jeg?
Du tilmelder dig ved at kontakte Martin: 60 57 42 82 / martin@greenstreets.dk. Helst senest onsdag samme uge. Vi er naturligvis meget fleksible, men jo før jo bedre...

  • Fortæl hvor meget plads du ca. ønsker at gøre brug af (længde/bredde/højde/dybde)...
  • Som udgangspunkt skal du selv sørge for alt på din egen stand, dvs. borde, parasol mv., men vi har en smule udstyr til gratis lån - og vi arbejder på at få mere – så sig til!
  • Du skal selvfølgelig selv have evt. nødvendige godkendelser, f.eks. fra Fødevarestyrelsen...

Markedsføring og nye fællesskaber:

  • Hjælp os med at promovere Green Streets på sociale medier, læserbreve i lokalaviser osv. Lad os sammen gøre Torvelørdagene til et fællesskab og en forening, som alle og enhver kan tage del i og ejerskab af. Næste generalforsamling er i 1. kvartal 2024.
  • Vi laver hver uge (onsdag/torsdag) opslag på Facebook og Instagram. Giv os gerne en nyhed, en god historie mv., som vi kan bruge, og del med dit netværk. Vi udvider hele tiden vores samarbejde med andre…!